Vi i Kunstboxen er glade for igen at kunne præsentere en fotokunstner med smukke fotos fra naturen.
Agnethe Veit som udstiller hos os fra 1/11-2021 til 1/2-2022
--------------------------------------------------------------------
Agnethe Veit fra Nørager fortæller om sig selv:
" Mine billeder skal gerne gøre folk glade.
Jeg har taget billeder i mange år; efter jeg flyttede til Himmerland i 2010, tog fotograferingen fart. Jeg har gået utallige ture i Rebild bakker og Rold skov med mobil og kamera.
For 3-4 år siden begyndte jeg at fotografere bymiljøer, både af ældre dato og helt nyt byggeri.
Jeg tager gerne fotos af elementer, der kontrasterer, f.eks. røde roser mod en grøn mur eller runde og firkantede elementer i en bygning, som det nye byggeri på Aalborg Havnefront.
Tit, når jeg går i Rold skov, går jeg på knæ og finder det dugvåde spindelvæv, der lyser i den første morgensol eller sommerfuglen, der tager en pause på en blomst." Jeg fotograferer til plakater, både virksomheder og private, sideløbende med mit arbejde. Jeg fotograferer de motiver, hvor man skal give sig tid til at finde: en spændende detalje på en bygning, lyset, der spejler sig i en vanddråbe, blomster op ad et afskallet træværk på en gammel bygning o.l. Desuden betyder farver og kontraster meget, når jeg udser mig et motiv.
Mariager giver rammerne for at give sig god tid til at have sjælen med i oplevelserne. Her kan man i langsomt tempo i ro og mag fordybe sig, både i gamle huse, naturen og kunsten.