Udstillere / Connie Thornemann Terkelsen

Connie Thornemann Terkelsen- keramik/maleri

Thornemann Terkelsen, Connie (CT)
Kunstner/Suppleant
Tlf.: 41969612
 

Jeg hedder Connie Thornemann Terkelsen og er født i 1953. Jeg er autodidakt men har altid tegnet og malet en del. Lige efter gymnasietiden ønskede jeg at studere og uddanne mig inden for kunst, men måtte også erkende at det ikke var sikkert at jeg kunne leve af det. Jeg blev derfor uddannet laborant og er nu produktspecialist inden for salg af laboratorieinstrumenter. I min fritid har jeg så modtaget undervisning af kunstnere som Lars Oll Søndergård, Bente Wulf, Winnie Meisler, Peter Munk og siden 2012 har jeg på Randers Kunstskole fulgt kursus i keramik og raku hos Merete Strøm. Har sidst fulgt et raku kursus af Steven Branfmann som er en meget speciel kunstner inden for raku. De sidste par år er jeg blevet betaget af ideen med ArtMoney og er registreret kunstner under Artmoney.org.
Jeg er medlem af Kunstforeningen Sønderhald hvor vi udstiller og inspirerer hinanden. Meget af min inspiration til malerierne får jeg da også fra Bønnerup Strand på Norddjurs. Vand, himmel og stenene er fascinerende. Men også andre motiver som dyr, mennesker og symbolik kan ses i mine billeder. Jeg har de sidste år malet mere målrettet og ser frem til at jeg efter min pension kan bruge endnu mere tid på malerier, keramik og udstillinger.
Udstillinger:
Danisco A/S i Brabrand
Schou Epa, Randers
Cafe Tusindfryd, Randers
Galleri Værkstedet, Randers
Radiometer A/S, Brønshøj
Radiometer Medical A/S, Brønshøj
Grenå Rådhus 2010
Randers Helligåndshus 2015,2016 og 2017
Art House ved Grenå 2011
Sønderhald udstillingen 2012
Sønderhaldudstillingen 2013
Gl. Estrup Landbrugsmuseeum 2014
Andreas Kirken, Randers 2015
Kældergalleriet ved PM kunst i 2015
Gallerie 34 , Randers i 2016
Art Money udstilling hos PM kunst i 2017

Fast udstilling hos:
Randers Kunsthus fra 2013 og frem til nu
Galleri Grevelsgård 2016 og 2017

Venlig hilsen
Connie Thornemann Terkelsen
KunstBoxen-Mariager | CVR: 37753955 | Kirkegade 3, 9550 Mariager