Udstillere / Mette Glassy

Mette Glassy - 3 D kunstner

Glassy, Mette (MG)
Tlf.: 2763 6547
Vi i KunstBoxen er glade for at kunne præsentere denne unikke kunstner. Mette Glassy som vil være vores gæstekunstner i den kommende periode.
 
Mette Glassy fortæller om sig selv
Jeg arbejder og bor i Odder, er oprindelig uddannet dekoratør, men har i mange år beskæftiget mig  professionelt med 3D Kunst i kobber og irringer. Jeg har udstillet på den censurede Biennale Florence i Firenze, desuden i Toronto, Canada, London og Sverige, samt en del gallerier og private virksomheder i Danmark.

”Mit oprindelige udgangspunkt var musik-collager inspireret af den autentiske historie om kastrat sangeren Farinelli fra renæssance tiden.

Renæssancen, gotisk og barok tiden har altid været mit udgangspunkt og det trak mig på research rejser til primært Rom. Bygningerne fra den tid, gamle historiske dokumenter, relikvier og elementer med patina har autencitet, sjæl og karisma.

At stå med originale elementer i hånden og tænke hvilke hænder, de har været igennem? Eksempelvis våbenskjold på en gammel mønt kan føre én tilbage til menneskets oprindelige historiske rødder. Gennem tiden har jeg udviklet patineringsteknikker, der primært består af irring af kobber, guld og messing, som er en langsommelig proces.

På rejserne finder jeg disse gamle elementer, som jeg har valgt at forevige i værkerne.

Alle værkerne er stemplet bagpå med personligt segl, årstal og signatur samt med en bekrivelse af, hvor elementerne er fundet og med en latinsk oversættelse i de værker, hvori der indgår latinske tekster.

I KunstBoxen vises desuden eksistensiel kunst, med begreber, der alle har med noget centralt for mennesker at gøre: Venskab, lykke, fordybelse o.l.
 
Kig mit slideshow til højre for min profil. Her ser du udsnit af mine værker.
 
Venlig hilsen
Mette Glassy
KunstBoxen-Mariager | CVR: 37753955 | Kirkegade 3, 9550 Mariager