Aktiviteter / Aktiviteter 2018 / Cubansk Kunst i KunstBoxen

Cubansk Kunst i KunstBoxen

 
 
 
Se vores forårsudstilling her!

Indbydelse til Fernisering og forårsudstilling af Cubansk Kunst i KunstBoxen

Fernisering afholdes søndag d. 25 marts kl 14-16, KunstBoxen, Kirkegade 3, 9550 Mariager med to spændende og kompetente gæsteudstillere fra Cuba. Richell Castellón og Ricardo Ramos, som vi glæder os til at præsentere på væggene i KunstBoxen i de næste måneder. Forårsudstillingen omfatter også de 15 øvrige kunstnere tilknyttet KunstBoxen, og her er forårsfarverne i spil både i malerier, glas, keramik, akvareller, smykker, tasker og meget andet. Jazztrioen Blue Cats fra Aalborg underholder med swing og latin, og der serveres et glas vin, snack og chokolade.
Richell Castellóns malerier indfanger stemninger fra det cubanske gadeliv med de gamle amerikanske biler, hvorom det er lovbestemt, at de ikke må forlade øen. Men intet varer ved, også Cuba er under forandring. Derfor kan Richell’s malerier hurtigt blive unikke skildringer af en fjern fortid. Hans malerier er vidunderlige i deres farverigdom, og han mestrer kontrastfarverne og fanger lyset som en anden Skagensmaler. Flere af motiverne er diskret delt op i fortid og fremtid, uden på nogen måde at dømme, hvad der er godt og dårligt. Richell , født 1985, er uddannet på kunstakademiet i Cienfuegos på Cuba, og har siden undervist i kunst i offentlige sammenhænge samt har udstillet sin kunst i mange lande bl.a. Spanien, sydamerikanske lande, USA, Canada og Danmark. Her har han bl.a. udstillet på Viborg Sygehus og Gallery Temporary i Skive.
Ricardo G.Reyes Ramos, født 1961,  (Kunstnernavn Richar) har udover en kunstuddannelse også en universitetsgrad i økonomi fra La Habana, Cuba. Han arbejder som freelance og laver illustrationer til bøger og tegneserier, og har samarbejdet med både cubanske, meksikanske og sydamerikanske publikationer. I 2012 designede Richar omslaget til Sebastians CD ”I Danmark er jeg født”, hvor Sebastian fortolker en række H.C. Andersen tekster og har sat musik til.
Richars figurer blander fantasi og virkelighed og fortæller små anekdoter fra dagliglivet om kærlighed, venskab o.s.v. skildret med humor. En reel figur danner rammen; det kan være et ansigt, en blomst, eller et dyr. En mangfoldighed af frie tegninger giver formen indhold og liv. Beskueren med et åbent sind og et vågent øje vil finde og genkende aspekter omkring følelser og tanker. Kunstværkerne fremstår harmoniske i deres helhed og inviterer til mange tolkninger. Richar har udstillet mange steder, og her skal fremhøves Ciertas Historias de Humor, Center for Udvikling af Visuel Arts, Havana, 1991 senere udstillet som The Unknown Face of Cuban Art, Sunderland. Sidstnævnte er estimeret blandt de 94 vigtigste  20. 

Udstillingen i Kunstboxen kan ses indtil 30 juni. Bemærk : Vi har åbent alle dage i 
Vi har åbent: tirsdag, onsdag, torsdag, lørdag og søndag kl. 11-16.

Venlig hilsen fra alle os i Kunstboxen


 
Enkelt fotos fra vores fernisering
KunstBoxen-Mariager | CVR: 37753955 | Kirkegade 3, 9550 Mariager