Udstillere / Tidligere udstillere / Lise Duun

Lise Duun - Billedkunstner

Duun, Lise (LD)
Tlf.: 28903992
Vi er i Kunstboxen glade for at kunne præsentere endnu en dygtig og alsidig kunstner. Lise er tilknyttet Kunstboxen fra 1 juli til 30 sept. 2022 - Vi har tidligere haft glæden af at udstille Lises smukke malerier i Kunstboxen.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lise Duun er selvlært billedkunstner og hendes malerier er udført i olie.
Billedkunstner Lise Duun begyndte at male allerede som 18-årig, og har en lang karriere bag sig. Hun fortæller, at det er tankerne og dagens lys, som skaber stemningen for det enkelte maleri. Naturen er inspirationskilden, men den er ikke helt, som vi kender den. Motiverne handler mere om at frembringe en helt magisk atmosfære eller stemning i et øjeblik i tiden end om at male et traditionelt maleri. Malerierne er en særegen blanding af naturalisme, spiritualitet og utopia. Motiverne ser umiddelbart enkle ud, men kan ses igen og igen og vækker stof til eftertanker. De prædiker ikke nogen form for religion, og de moraliserer ikke. Bag dette ligger der et stort arbejde og mange timer og tanker. Disse tanker kommer ned på lærredet, men kan ikke forklares med ord. Der er ofte en fantastisk dybde i Lises malerier, så man kan stå og undre sig over, hvad der findes, når man kommer langt ud i horisonten. Det kan være fugle, der kæmper sig ud mod havet, hvor man umiddelbart kan se et flot hvidt lys langt ude. Men det er ikke lutter idyl, da de omgivende skyer er lidt gådefulde og mudrede i farverne blå, røde og brune. Lise har haft et hav af udstillinger i Midt- og Nordjylland se. www.liseduun.dk , og Kunstboxen har også haft fornøjelsen af hendes malerier for et par år siden. Desuden er hun fast udstiller i et galleri i Paris og har tidligere udstillet i Rom, London og New York.  
Se et udvalg af hendes malerier i galleriet til højre på siden.
KunstBoxen-Mariager | CVR: 37753955 | Kirkegade 3, 9550 Mariager