Udstillere / Tidligere udstillere / Yuliya Gurskaya

Yuliya Gurskaya - Maleri

Gurskaya, Yulia (JG)
Tlf.: 45 23927700
 
Vi er glade for at vi nu igen kan præsentere endnu en meget dygtig og alsidig kunstner.
Yulia Gurskaya som udstiller hos os fra 1 april 2020.
Denne gang har hun valgt at udstille nogle superflotte kunsttryk på kvalitets 200 g Semi-Gloss vandfast papir.
 
Motiverne er farverige billeder med blomster, dyr,fugle, samt sensuelle buttede dame i naiv stil.
Hver billede er håndsigneret  og indrammet med kvalitets hvid eller sort træramme.
————————————————————————
Yulia Gurskaya blev født i 1978 i den fjernøstlige del af Rusland, nær den kinesiske grænse. Familien stammede fra Ukraine, men da faderen var udstationeret officer i den sovjetiske hær, voksede hun op fjernt fra resten af familien. Interessen for malerkunsten var allerede tilstede i barndommen, hvor hun i nogle år gik på billedkunstskole. Lige før Sovjetunionen kollapsede, flyttede familien til Lviv i Ukraine, der er Ukraines kulturelle hovedstad med mange kunstneriske miljøer og læreanstalter. Her fik Julia uddannelse til tøjdesigner-konstruktør og arbejdede i en årrække i tøjbranchen, både i Danmark og Ukraine. Derudover har hun taget undervisning i malerkunst hos en række udvalgte danske og russiske malerkunstner.

Julias inspiration kommer især fra de bevægelser, de mønstre, hun ser i menneskelige relationer, og imellem mennesker og naturen. Derudover lytter hun meget musik, især neoklassisk, klassisk og jazz, som er en af de største inspirationskilder.

Julia tegner med fri hånd, maler med pensel og meget med hænder. Hun bruger akrylfarver og arbejder med forskellige teknikker, dog holder hun meget af det flydende teknik og mit favorit er lasering teknik. De anvendte maleteknikker udelukker nøjagtig gentagelse.

Alle værker er skabt på håndlavede lærreder af bedste, bæredygtige og miljørigtige materialer og forsynet med personlig underskrift- en garanti for et kunstværk, der kan holde i mange år.
 
se et udpluk af Julia s malerier i galleriet til højre her på siden.
KunstBoxen-Mariager | CVR: 37753955 | Kirkegade 3, 9550 Mariager